Kørekort i Mercedes EQC, elbil (uden gear og kobling)!
Synes du, det virker uoverskueligt at styre bilen og betjene kobling og gear på samme tid?
Nu tilbyder Din Køreskole kørekort til bil med automatgear, det er ovenikøbet en eldrevet bil. Så du er også med til at skåne miljøet i vores Mercedes EQC skolevogn.
Du skal nok blive glad for at køre i denne skolevogn.
For få år siden var det utænkeligt at tage kørekort til personbil med automatgear, det mente myndighederne ikke kunne komme på tale. Nu er det lovligt i personbil. Automatgear giver god mening og letter indlæringen – alle hybrid- og el-biler er med automatgear.
Fordele
Den store fordel er at du ikke skal bruge tid på at tæmme koblingen men blot trykke på speederen så kører bilen, og trykke på bremsen når bilen skal stoppe. Det gør du kan koncentrere dig om alt det andet du skal lære til køre undervisningen.
I mange tilfælde bliver det billigere for dig, pga færre kørelektioner da du ikke skal koncentrere dig om kobling og gear.
Regler for at tage kørekortet med automatgear
OBS fra 1. juli 2024 er det muligt at tage kørekort (kode 148) med kun 7 lektioner med gear og resten uden gear incl. køreprøven, dette giver mulighed for at du må køre begge dele efterfølgende og det letter indlæringen og sparer dermed lektioner.
- Generhvervelse (er fuldt dækkende til alm. kørekort til bil med manuelt gear)
